Hvordan opretter jeg en tvist med en forhandler?
Hvis du oplever et problem i forbindelse med følgende:
- en transaktion eller et køb, som du har foretaget hos en forhandler, eller
- en betaling, som du ikke genkender eller mistænker som værende uautoriseret, eller
- mistænkelig/uautoriseret aktivitet på din konto
skal du gennemgå onlineprocessen for løsning af tvister i løsningscenteret. For at oprette
en tvist skal du logge på din PayPal-konto, vælge den relevante transaktion og klikke på Anmeld
et problem. Du vil blive bedt om at give detaljer.
Her er yderligere vejledning i, hvordan du oprette en tvist via nettet:
- Gå til løsningscenteret, og klik på Anmeld et problem.
- Vælg betalingen, og klik på Fortsæt.
- Vælg årsagen til din tvist, f.eks. en af følgende:
- Uautoriseret aktivitet på din PayPal-konto (en betaling, du ikke genkender, og som du er sikker på, at du ikke har godkendt).
- Problemer med dit køb (en købt vare er ikke modtaget eller afviger fra forhandlerens beskrivelse).
- Problemer med forhandleren (en forhandler er ikke samarbejdsvillig og besvarer ikke dine beskeder, eller I kan ikke nå til enighed).
- Faktureringsfejl eller problemer med abonnementer (f.eks. at du er blevet opkrævet mere end én gang).
- Vælg den mulighed, der bedst beskriver det problem, du oplever, og klik på Fortsæt.
I forbindelse med en tvist kan du sende meddelelser til den anden part via løsningscenteret.
Hvis I ikke kan løse tvisten, kan en af jer eskalere den til et krav. Hvis du vil eskalere en tvist, skal der ofte gå mindst syv dage fra betalingsdatoen.
Når du eskalerer en tvist til et krav, beder du PayPal om at undersøge sagen og afgøre udfaldet. En tvist lukkes automatisk efter 20 dage, hvis den ikke er blevet eskaleret. Lukkede tvister kan ikke genåbnes eller eskaleres til PayPal.
Hvis du ikke er tilfreds med udfaldet af sagen vedrørende din tvist, eller hvis du ikke kan finde løsningen på dit problem i løsningscenteret, kan du kontakte os via chat eller telefon, hvorefter vores team vil hjælpe med at forklare afgørelsen og de muligheder, der er til rådighed for dig. Hvis du stadig ønsker at indsende din klage efter dette, skal du gå til Klager på PayPals websted.





